Trappevask
Trappevask går på skift mellem lejlighederne iht. listen, der hænger i hovedopgangen.
Hver lejlighed skal således vaske trappen ca. 2 gange årligt.
Afkalkning af vaskemaskine
Afkalkningen foretages 4 gange årligt. Henholdsvis på forårets og efterårets arbejdsweekendes og de sidste 2 gange skift mellem lejlighederne, som angivet på oversigten vedr. trappevask på hovedtrappen.
4 afkalkninger om året er hyppigere end normalt, men da vaskemaskinen benyttes af 9 lejligheder og vandet i Aarhus er ekstra hårdt, foretager vi en hyppig afkalkning.
Ved afkalkningen fjerner man de kalkaflejringer, der under opvarmningen af vandet sætter sig på varmelegemet.
Hvis man ikke afkalker, bruger vaskemaskinen ekstra strøm, og i sidste ende kan man belaste varmelegemet så meget, at det bryder sammen og skal udskiftes. Det betyder, at vi både skåner miljøet og sparer penge ved regelmæssig afkalkning af maskinen.
Sådan gør du:
- Rens filteret i bunden nederste højre hjørne på maskinen
- Brug afkalkningsmidlet som ligger på vandrøret over maskinen – alternativt kan der bruges citronsyre
- Fyld afkalkningsmidlet direkte i vasketromlen i en tom maskine
- Start en kogevask
- Når vaskemaskinen har taget vand ind fyldes der ekstra 5-10 vand i maskine via sæbeskuffen. Der kan enten bruges en vandkande eller en af vandslagerne. Denne er metode, er anbefalet af Aarhus Hvidvareservice i maj 2015, og skulle gøre, at vandstanden bliver højere og derved opnås en bedre afkalkning af maskinen
- Kør en tom vask igennem maskinen for at skylle den af
- Tillykke, du er nu færdig.